Aktiv versus passiv forvaltning

Afdelinger med en aktiv investeringsstrategi

Aktivt styrede afdelinger baserer deres investeringer på at slå et benchmark. Her forsøges der med andre ord at ”slå markedet” ved at opnå et højere afkast end markedsafkastet. Deres reference – benchmark – er et indeks, som følger udviklingen i fx aktier. Dette kan eksempelvis være S&P 500 indekset.

Da aktivt styrede afdelinger prøver at slå markedet, så foretages der en masse analyser. Det er en ressourcekrævende proces, hvilket fører til højere omkostninger. Hertil kan det også benævnes, at transaktionsomkostninger er væsentligt højere end ved passivt forvaltede afdelinger (skyldes merhandel).

Det er dog ikke alle aktivt styrede afdelinger som formår at slå markedet. Dog er det stadig værd at vurdere muligheden, da nogle aktivt forvaltede foreninger formår at slå markedet væsentligt.

Afdelinger med en passiv investeringsstrategi

I modsætning til aktivt styrede afdelinger, så ser passivt styrede afdelinger det som umuligt at slå markedet. Her foretages en imitation af et vilkårligt indeks udvikling. Dette medfører ligeledes at passivt styrede afdelinger ikke har behovet for udstrakt analyse, hvilket i sidste ende munder ud i lavere omkostninger.

Disse omkostninger er sammenlignet med det aktivt styrede væsentligt lavere. Tilhængere af passive fonde og foreninger advokerer for at omkostningerne er ca. 2% højere ved aktiv forvaltning. De ca. 2% mere skal aktivt styrede ydermere tjene hjem før at de er et bedre investeringsalternativ til passivt styrede.

Aktiv versus passiv forvaltning

Umiddelbart lyder passiv forvaltede afdelinger som den mest sikre og rentable investering. Ved investering i passive fonde/ foreninger afgiver man dog muligheden for at kunne have tilegnet sig et højere afkast markedet. Som nævnt tidligere formår nogle forvaltere at slå markedet væsentligt. Spørgsmålet om, hvilket investeringsalternativ der er bedst er op til den enkelte investor og denne persons investorprofil og dertilhørende strategi.