Investering i teknologi aktier

Indholdet af InvestorsOrbit er udarbejdet med det formål at give en generel introduktion til finansielle produkter. InvestorsOrbit kan ikke erstatte finansiel rådgivning og kan hverken anses for at være et tilbud om at yde finansiel rådgivning eller et tilbud om nogen anden rådgivning eller service. Investorer opfordres til at kontakte egen investeringsrådgiver for individuel information om eventuel investering, skatteforhold med videre.

Teknologisektoren er enorm og omfatter softwareudviklere, trådløse udbydere, streaming tjenester, cloud computing og meget mere. Enhver virksomhed, der sælger et produkt eller en tjeneste, der er stærkt influeret af teknologi, hører sandsynligvis til teknologi sektoren.

Disse kan som oftest også opdeles i hardware- og software virksomheder:

Hardware virksomheder:

  • Computere
  • Smartphones
  • Højttalere
  • Server- og netværksudstyr

Softwarevirksomheder

  • Operativsystemer (Apple, Microsoft mv.)
  • Databaser inkl. cloud hosting og servere
  • Cybersecurity
  • Programmer (Spil, brower mv.)

Softwarevirksomheder flytter i stigende grad til over til en abonnementsløsning, hvor software købes via et abonnement i stedet for et engangslicens. Dette genererer en solid indtjening og styrker pengestrømmen for softwarevirksomheden.

Teleselskaber, der leverer trådløse tjenester, er en del af teknologisektoren. Det samme gælder streaming tjenester, der giver let adgang til indhold af høj kvalitet. Det er også cloud computing udbydere, der driver disse streaming tjenester.

De bedste teknologiaktier

Mange af de mest værdifulde virksomheder i verden er teknologiselskaber. Her er nogle af de mest dominerende teknologi aktier.

    Amazon
    Amazon er den førende online detailhandler og den førende leverandør af cloud computing i USA. Virksomhedens streaming tjeneste samt deres salgsportal med Prime abonnementer har koblet forbrugerne til hurtig forsendelse, og dets online hosting mv. er blevet uundværlige for utallige virksomheder.
    Microsoft
    Microsoft er verdens største softwarefirma kendt for Windows styresystemet og deres Office produkter, som Word, Excel, Powerpoint mv. Yderligere, så er de også den anden største operatør inden for cloud computing, hvor Amazon, som kendt, ligger nr. 1.
    Apple
    Apple producere selv deres iPhone-, iPad- og Mac-computere samt deres software (styresystem). Androids styresystem er langt mere udbredt end Apples, så har Apple den fordel, at deres høje kunde loyalitet sikre, at de får mange gentagende kunder samt de formår at sælge deres produkter til en væsentlig højere pris end dens konkurrenter.
    Intel og AMD
    Intel er en af ​​de største processor selskaber i verden. Intel designer og fremstiller CPU’er til pc’er og servere samt specialchips til anvendelser som kunstig intelligens. Intel har en dominerende markedsandel, dog har Advanced Micro Devices (AMD) også klaret sig godt på det seneste og de har formået at skabe en ny og meget kraftfuld CPU til en væsentlig lavere pris end Intel.
    Netflix
    Netflix er den største og formodentlig mest kendte streaming tjeneste, der findes. Netflix bruger hvert år flere milliarder på at skabe nye serier og film, samt fastholde og udvikle deres stadig voksende antal af abonnementer.
    Facebook
    Facebook er det største sociale medier. Med omkring 2,6 milliarder månedlige brugere på tværs af Facebook, Instagram, Messenger og WhatsApp har virksomheden hurtigt vokset sit online-annoncesalg, hvilket har medført, at virksomheden har skabt en enorm fortjeneste.
    Alphabet (Google)
    Alphabet er moderselskabet til Google. Alphabet dominerer online søgning samt en stor del af online annoncer gennem Google AdSense. Yderligere, så operere de størstedelen af verdens smartphones med deres Android styresystem og investere aktivt i flere start ups, som ville kunne gå hen og blive deres næste store ting.

Facebook, Amazon, Apple, Netflix og Alphabet (Google) grupperes undertiden sammen og benævnes ”FAANG” aktierne (Facebook, Apple, Amazon, Netflix, Google). Disse virksomheder dominerer deres brancher, og deres aktier har givet et imponerende afkast i de sidste par år.

Sådan analyseres teknologiaktier

For modne teknologi virksomheder, som skaber overskud, er price / earnings ratioen en nyttig måling (Du kan læse mere om aktieanalyser her). Del aktiekursen efter indtjening pr. aktie, og du får en værdi, der fortæller dig, hvor rigtigt markedet værdsætter virksomhedens aktuelle indtjening. Jo højere værdien er, destro mere lægger markedet vægt på den fremtidige indtjeningsvækst.

Mange teknologi virksomheder er ikke rentable, hvorfor price / earnings metoden ikke er brugelig i disse tilfælde. Omsætningsvækst betyder mere for disse yngre virksomheder – hvis du investerer i noget uprøvet, vil du sikre dig, at det har solide vækstmuligheder.

For urentable teknologi virksomheder er det også vigtigt, at bundlinjen bevæger sig fra tab mod overskud. Efterhånden som et firma vokser, bør det blive mere effektivt, især når det kommer til de salgs- og marketingudgifter, der er nødvendige for at tiltrække nye kunder. Hvis udgifterne vokser i procent mere end indtægterne, kan det indikere, at der er noget galt.

I sidste ende er en god teknologi aktie en, der handler med en rimelig værdiansættelse i forhold til dens vækstmuligheder. Det svære ligger i at finde de vækstmuligheder. Hvis du forventer, at indtjeningen vil skyde til tops inden for de kommende år, kan være fornuftigt at betale en ”premium” for aktien, men hvis du tager fejl af disse vækstmuligheder, kan din investering ende med at være dyr.

Investering i teknologi aktier kan være risikabelt, men du kan reducere din risiko ved kun at investere, når du føler dig overbevist om, at deres vækstmuligheder retfærdiggør deres værdiansættelser.

Related Articles

Responses

Verified by MonsterInsights