Aktiv versus passiv forvaltning
Indholdet af InvestorsOrbit er udarbejdet med det formål at give en generel introduktion til finansielle produkter. InvestorsOrbit kan ikke erstatte finansiel rådgivning og kan hverken anses for at være et tilbud om at yde finansiel rådgivning eller et tilbud om nogen anden rådgivning eller service. Investorer opfordres til at kontakte egen investeringsrådgiver for individuel information om eventuel investering, skatteforhold med videre.
Aktiv forvaltning investeringer
Aktivt forvaltede investeringer baserer deres strategi på at slå et benchmark. Her forsøges der med andre ord at ”slå markedet” ved at opnå et højere afkast end markedsafkastet. Deres reference – benchmark – er et indeks, som følger udviklingen i f.eks. aktier. Dette kan eksempelvis være S&P 500 indekset eller C25 her i Danmark.
Da aktivt forvaltede investeringer prøver at slå markedet, så foretages der en række kvantitative og kvalitative analyser . Dette er en ressourcekrævende proces, hvilket fører til højere omkostninger. Hertil kan det også benævnes, at transaktionsomkostninger er væsentligt højere end ved passivt forvaltede investeringer, hvilket skyldes merhandel.
Det er dog ikke alle aktivt styrede investeringer som formår at slå markedet. Dog er det stadig værd at vurdere muligheden, da nogle aktivt forvaltede foreninger formår at slå markedet væsentligt. Samtidig kan aktiv forvaltede investering være til gavn for personer med begrænset kendtskab til investeringer.
Passiv forvaltede investeringer
I modsætning til aktivt forvaltede investeringer, så er passiv styrede investeringer en investering, som følger markedet. Her foretages en imitation af et vilkårligt indeks udvikling. Dette medfører ligeledes at passivt styrede afdelinger ikke har behovet for udstrakt analyse, hvilket i sidste ende munder ud i lavere transaktionsomkostninger.
Disse omkostninger er sammenlignet med det aktivt styrede væsentligt lavere. Tilhængere af passive fonde og foreninger advokerer for at omkostningerne er ca. 2% højere ved aktiv forvaltning. De ca. 2% mere skal aktivt styrede ydermere tjene hjem før at de er et bedre investeringsalternativ til passivt styrede.
Aktiv versus passiv forvaltning
Umiddelbart lyder passiv forvaltede afdelinger som den mest sikre og rentable investering. Ved investering i passive fonde/ foreninger afgiver man dog muligheden for at kunne have tilegnet sig et højere afkast end markedet. Som nævnt tidligere formår nogle forvaltere at slå markedet væsentligt. Spørgsmålet om, hvilket investeringsalternativ der er bedst er op til den enkelte investor og denne persons investorprofil og dertilhørende strategi.